Underdiversifikation i danske privatinvestorers aktieporteføljer, er som i udlandet stadig et massivt problem (Rangvid, 2019).[1] I hvert fald i lyset af vores sædvanlige mikroøkonomiske aksiomer om investorer, som Mean-Varians (M-V) nyttemaksimerende.

Et problem, der kan aggregeres til ikke blot alle privatinvestorer, men principielt også til samfundet fordi handel med risikojusteret afkast, modsat handel med afkast, ikke er et nulsumsspil per se.[2] 

Helt konkret påpeger Rangvid (2019), at eksempelvis 66% af de private investorer har 0% diversifikation, og altså bare 1 dansk aktie i depotet. De 100% underdiversifikation svarer ifølge artiklen til et afkasttab på ca. 7% p.a. i forhold til en alternativ CAPM baseret ”risikoneutral” replikationsstrategi.[3]

Vi fortsætter i det CAPM baserede spor som i Rangvid (2019) i denne analyse, men vælger at adressere en alternativ model for replikation, som direkte konsekvens af, at det tilsyneladende stadig er svært for private investorer at acceptere den klassiske CAPM løsning på underdiversifikation igennem den lånefinansierede markedsporteføljetanketang.

I Rangvid (2019) fremføres delvis heuristiske argumenter for hvorfor private investorer ikke accepterer løsningen. Det kan skyldes dovenskab, direkte uvidenhed eller, at private investorer går efter ”winners” med deres egne heterogene forventningsdannelser.

[1] Rangvid, Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson og Peter Raahauge. Alle 4 er fra CBS.

[2] Så længe alle investorer ikke har den 100% diversificerede portefølje, kan den samlede risiko i markedet blive mindre ved rebalancering mod denne portefølje som target.

[3] Vi skal selvfølgelig være varsom med ”risikoneutral”, som begrebsstørrelse. Vi er ingenlunde under andre sandsynlighedsmål end det fysiske i denne analyse. Et bedre udtryk er muligvis ”risikobudgetneutral”.